Henrik Ibsens skrifter

Tillad mig herved at aflægge Dem min hjerteligste tak for ​telegrammet og fordi De var så venlig at have ​dagen i erindring.

Og så må jeg få benytte anledningen til at gøre god igen en forsømmelse, som jeg desværre gjorde mig skyldig i under mit ophold i Stockholm . Da jeg dersteds havde den fornøjelse at besøge Dem og ​ Deres hustru i Deres hjem, var det min hensigt at takke Dem for det i sin tid tilsendte exemplar af ​«Til Statsrådstaburetten». Men samtalen tog en anden vending og sagen blev således ikke berørt.

Nu vil jeg derfor i al korthed indhente det

Faksimile

forsømte i det jeg beder Dem modtage min varmeste taksigelse ikke blot for det smukke exemplar af bogen men også for den fornøjelse som læsningen af samme beredte mig. Det samme gælder også ​Frits Randel, hvilken jeg forskaffede mig straks efter udkomsten. ​Slutningsoptrinet i denne vil altid bevare sig uudsletteligt i min erindring og jeg husker godt at jeg længe brød mit hode med at udfinde hvem der havde digtet denne fortræffelige levende virkelighedsskildring.

Og så vil jeg sluttelig bede Dem frembære min bedste og forbindtligste hilsen til Deres højt ærede hustru, hvem jeg skylder så meget og godt samarbejde på kunstens område. – Lev begge hermed hjertelig vel!